1/3

Opbygger stemning og skaber fest

Med sans for at skabe en fest og finde musikken, der kan ramme alle, er Iversen det sikre valg til firmafesten, den store familiefest og alle slags events, hvor der skal være god stemning.

 

På basis af brief om selskabet og dets ønsker, sammensætter Iversen med vanlig perfektionisme og sans for timing sine playlister, så der bliver bygget op til højdepunkter flere gange i aftenens løb. Samtidig er der selvfølgelig altid plads til særlige ønsker undervejs.  

 

Når Iversen står til en firmafest med 200 mennesker i alderen 20 til 70 år, og selskabet er sammensat af nationaliteter fra mange forskellige lande, er det godt både at have et stærkt bagkatalog baseret på 15 års erfaring og at være helt opdateret på de nyeste hits.

 

Mange år som DJ på diskoteker og i club-miljøet har skærpet Iversens øre for det gode beat og opbygning af festlig stemning. Nogle gange står han også for den rolige optakt med loungemusik til receptioner og bryllupper, hvor god karma og hyggelig stemning tæller mest.

 

Med rytme i blodet

Det begyndte med trommer på drengeværelset de første år. Da rytmesansen sad fast, blev alle konfirmationspengene brændt af på et anlæg, så Iversen kunne tjene penge som DJ til privat- og skolefester med sit helt eget mobildiskotek.

 

Teknologien udviklede sig hurtigt, og mulighederne åbnede sig, så allerede som 15-årig havde Iversen sit første faste job som DJ på et diskotek i Nordjylland. Siden har han fra basen på Fyn rejst land og rige rundt til firmafester og events.

 

Stadig ung af alder og sind samt 15 års erfaring er Iversen det sikre kort som DJ, når festen skal være god, og alle skal være glade. Hans repertoire er bredt, og hans sans for timing er unik, for med grundig forberedelse virker alt legende let.

Iversen

BOOK NU!

Eller ring +45 20 72 71 41

Din besked er sendt. Tak for din henvendelse, vi vil kontakte dig hurtigst muligt.